10 fordele ved at være indadvendt

Er du indadvendt eller introvert, så har du et personligt karaktertræk, som kan berige dit liv, hvis du bruger det på en måde, der er klog og kærlig over for dig selv. Her beskriver jeg 10 fordele ved at være indadvendt.

Hvis du er indadvendt eller introvert, så får du mest energi ved at være alene. Du lader batterierne op, når du er dig selv, og bruger energien, når du er sammen med andre. Du kan sagtens nyde at være social, men slapper bare lidt mere af, når der ikke er for mange mennesker omkring dig.

Mange forskere, forfattere og kunstnere er indadvendte eller introverte. De har brug for stilheden omkring sig for at have det godt og komme i kontakt med deres egne dybder. Men du behøver ikke at præstere noget ekstraordinært, for at din indadvendthed giver mening. Karaktertrækket kan også bare være dejligt i sig selv, fordi det beriger dit liv.

Hvis du er indadvendt, kan det være en stor gave for dig – men kun hvis du lærer at stå ved dine behov og bruge dine styrker. Mange indadvendte eller introverte mennesker vokser desværre op med et stort og helt unødvendigt pres for at være mere udadvendte. Derfor lærer de aldrig rigtigt de fede sider af det introverte liv at kende. Her beskriver jeg 10 fordele ved at være introvert.

10 fordele ved at være indadvendt eller introvert

  • Du har mindre risiko for at sige noget, du senere fortryder, fordi du har tendens til at tænke før du taler
  • Du har generelt bedre mulighed for at have tid til at tænke over livet, og forholde dig til de store spørgsmål
  • Du har en naturlig mulighed for at komme i kontakt med dig selv og mærke alle dine følelser – også selvom du måske ikke endnu har lært at bruge din indadvendthed til at gøre det
  • Du har mulighed for at udvikle meget empati, fordi du har adgangen til at mærke dine egne følelser så kraftigt – også selvom du måske ikke har redskaberne til at bruge den adgang fuldt ud endnu
  • Du har det ikke dårligt ved at være alene – tværtimod. Det kan give en stor ro for dig at du ikke behøver andres selskab for at have det fantastisk. Du kan sagtens være social og have venner, men der skal ikke så mange venskaber til at fylde dig helt op socialt
  • Hvis du har lært at bruge den, kan du have lettere adgang til din intuition og mavefornemmelse, så du har et sundt kompas at styre efter i dit liv
  • Du har større mulighed for at have tid og ro nok til at være opmærksom på detaljerne i dit liv, så du kommer til at leve dybt og rigt
  • I stedet for mange relationer, har du mulighed for at udvikle få men dybe venskaber, hvor I kommer følelsesmæssigt meget tæt på hinanden
  • Der behøver ikke at ske en hel masse ting for at du føler, at du oplever en masse
  • Hvis du respekterer og forstår dine egne behov, så kan du have gode muligheder for at kunne fokusere meget og gå i dybden med nogle udvalgte emner

10 ulemper ved at være indadvendt

  • Hvis du er opdraget med en forventning om, at du skal være udadvendt eller ekstrovert, så kan du måske føle at dit indadvendte karaktertræk er en fejl, som du skal prøve at rette eller kompensere for
  • Hvis du ikke har lært at respektere dine indadvendte behov, kan du få skyldfølelse over at have dem, og få dårlig samvittighed, når du trækker dig tilbage for at passe på dig selv
  • Hvis du ikke har lært dine egne behov at kende, så du kan navigere i dem helt præcist, så kan du komme til at have for store eller forkerte forventninger til dig selv, som stresser dig, fordi du ikke kan imødekomme dem uden at gå over dine grænser
  • Som introvert har du en lidt større sandsynlighed for at føle dig presset, når du skal tale i forsamlinger, eller når du skal præstere til f.eks. mundtlig eksamen. Hvis du ikke har fået redskaberne til at klare de situationer, kan du komme til at længes efter at folde dig mere ud
  • Du kan komme til at skamme dig over, at dit liv udadtil måske virker lidt kedeligt, i stedet for at mærke efter og stå ved det, hvis du lever dit liv på en måde, som du selv har det godt med
  • Du kan blive ramt følelsesmæssigt af det, hvis du bliver anklaget for at være asocial, fordi du føler, der nogle forventninger til dig, som du ikke rigtigt selv har lyst til at leve op til. Du kan sagtens være social, men har måske ikke brug for særligt mange venner for at blive fyldt op
  • Du kan måske være bange for, om der er en masse vigtige oplevelser, du går glip af, selvom du måske lever på en måde der passer perfekt til dig
  • Du kan risikere at blive opfattet og behandlet som et offer eller en svag person, selvom du ikke føler dig sådan
  • Du kan være nødt til at sige mere fra end andre, fordi du er nødt til at passe på dig selv. Det kan godt føles lidt opslidende i længden – måske især, hvis du mangler konkrete redskaber og idéer til at sige fra i forskellige situationer
  • Hvis du ikke endnu har lært dig selv og dine følelsesmæssige behov helt at kende, så kan du have svært ved at udsøge og skabe de relationer, du har brug for. Det kan gøre at du føler, du savner dybden i dine venskaber – indtil du får lært at opbygge venskaber på en måde, der giver personlig mening for dig

Vil du gerne mærke, hvem du egentlig er?

Klik her, og se de 3 måder jeg kan hjælpe dig på

 

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.