10 grunde til at du bliver afvist

Bliver du afvist på dine dates? Hvis du bliver afvist, når du dater, kan det skyldes din egen rolle.

 

Synes du, at du får for mange afvisninger på dine dates? Hvis du bliver afvist af dem, du dater, handler det ikke om, at du ikke er værd at elske. Men måske er der nogle små detaljer i den måde du opfører dig på, som skubber potentielle partnere væk.

 


Herunder får du eksempler på 10 grunde til, at du bliver afvist på dine dates. Du kan sandsynligvis ikke genkende dig selv i alle punkterne, men måske er der et par af dem, der gælder for dig.

10 grunde til at du bliver afvist af dine dates

De fleste tror, at de bliver afvist fordi:

  • Jeg er ikke lækker nok
  • Jeg er ikke klog nok
  • Jeg er ikke spændende nok
  • Jeg er ikke charmerende nok
  • Jeg har for lidt succes i livet
  • Jeg har for meget succes i livet
  • Jeg er så stærk at andre bliver skræmt af mig
  • Jeg er så åben, at andre ikke kan hamle op med mig
  • Jeg er så ærlig, at andre ikke kan klare det
  • Det andet køn er overfladiske, utilregnelige og mangler empati og dybde

I virkeligheden bliver du afvist fordi:

  • Du længes så meget efter nærhed, at du kommer til at gå for meget på kompromis med dig selv i forsøget på at få den nærhed. Det gør at dine dates ikke kan mærke hvem du virkelig er, og derfor har svært ved at udvikle følelser for dig
  • Du er kun åben om dine tanker, holdninger og krav, men er lukket om dine følelser, behov, grænser, drømme og ønsker. Det gør, at din date kan få et billede af, hvem du er på et intellektuelt plan, men ikke kan mærke dig på et følelsesmæssigt plan, og derfor har svært ved at etablere en dybere kontakt med dig
  • Du refererer dine oplevelser fra livet og hverdagen, men fortæller ikke, hvad de oplevelser har gjort følelsesmæssigt ved dig, og har af konsekvenser for dig. Det gør at det er svært at mærke dig, fordi alt det unikke ved din personlighed og følelsesliv ikke kommer tydeligt op til overfladen i samtalen
  • Du dater mænd og kvinder der er umulige at komme tæt på. Du glemmer at være skeptisk ved at stille spørgsmål fra starten, og får derfor ikke hurtigt nok frasorteret dates med mænd eller kvinder, der er bange for nærhed
  • Din date føler ikke, han eller hun kan være sig selv i dit selskab, fordi du kommer til at kritisere eller udtale dig nedladende overfor følelser, holdninger, tanker og behov som du ikke deler eller forstår
  • Du glemmer at sige tak med øjenkontakt, når din date siger noget sødt til dig, prøver at være høflig overfor dig, gør dig en tjeneste eller hjælper dig
  • Du tager ikke hensyn til din dates sårbarhed, når du kommer med respons på de ting han eller hun fortæller om sit liv og sin personlighed
  • Du taler din date efter munden, giver ham eller hende ret, skifter emne eller lukker ubevidst samtalen, når du ikke kan følge med – i stedet for at udspørge din date om de emner hvor han eller hun er ekspert
  • Du stiller ikke nok personlige spørgsmål til din date, og ikke følger op med nye spørgsmål, når du har fået svar på det første
  • Du giver ikke nok respons på de ting, din date fortæller

 

Vil du have et kærligt og meningsfuldt parforhold?

Klik her, og se de 3 måder jeg kan hjælpe dig på

 

 

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar