Lytter du ikke til din mavefornemmelse? Hvis du overhører de signaler, du mærker i dig selv, kan du komme til at leve et liv der føles forkert, for lidt og for hårdt. Her får du 10 eksempler på de grunde, der kan være til, at du ikke lytter til dig selv.
Føles dit stressende eller mangelfuldt? Så kan det hænge sammen med, at der er nogle signaler i dig selv, du ikke har lyttet til og taget alvorligt.
Men hvorfor er det så svært at lytte til sig selv? Det burde jo egentlig være lige ud ad landevejen. Det er det bare sjældent i virkeligheden.
Her får du 10 eksempler på de årsager, der kan være til, at du ikke lytter til dig selv.
10 grunde til, at du ikke lytter til din mavefornemmelse
- Du er ikke opmærksom på det, du mærker. Hvis du har din opmærksomhed på en masse andre ting i dit liv, er det ikke sikkert at du overhovedet registrerer din mavefornemmelse og intuition, når den melder sig på banen
- Du stoler ikke på, at det er rigtigt, dét du mærker. Hvis du ikke er vant til at bruge din intuition og din mavefornemmelse, kan du komme til at stemple den som en irrelevant og besværlig forhindring for at må dine mål i livet. På den måde er du ikke åben overfor, at din intuition kan være lige dét, der guider dig i præcis den retning, du har brug for
- Du ved ikke, hvad du konkret skal stille op med det, du mærker. Du mærker måske, at noget i dit nuværende liv ikke føles godt for dig, men ved ikke, hvad du skal gøre for at ændre på situationen. Det kan være så forvirrende og frustrerende, at det er lettere at ignorere intuitionen
- Du frygter konsekvenserne af at lytte til dig selv. Inden du overhovedet har mærket ordentligt efter, er du allerede blevet nervøs for følgerne. Det kan få dig til at lukke helt af for de signaler, din krop og dit system sender til dig, så du ikke kan mærke dem
- Du føler, at konsekvenserne af at lytte til dig selv er helt uoverskuelige, fordi det kan kræve nogle store forandringer i dit liv. Inden du har fundet ro og tænkt forskellige løsninger igennem, er du måske allerede overbevist om, at din intuition vil kræve det værste af dig. Det kan få dig til at beslutte, at du ikke kan bruge din intuition, selvom du godt kan mærke den
- Du føler, at budskaberne fra din intuition strider imod andre hensyn, du skal tage i dit liv. Du kan komme ud for, at din mavefornemmelse fortæller dig, at du skal slappe af og passe på dig selv på et tidspunkt i dit liv, hvor du har mange pligter at leve op til. Det kan føles så modstridende, at det er lettere at overhøre signalerne
- Du tager ikke din intuition og dine følelser alvorligt. Hvis du aldrig har lært, hvilken rolle din intuition spiller, og hvad du konkret skal bruge den til, kan du måske komme til at behandle den nedladende og som et uønsket element i dit liv
- Du stoler ikke på dine følelser, men synes, at de skal kontrolleres. Hvis du ikke er vant til at samarbejde med dine følelser, kan de føles overvældende og besværlige at komme i kontakt med. Det kan få dig til at prøve at styre følelserne med din logik og din vilje, så du risikerer at overhøre den vejledning, de giver dig
- Du fortæller dig selv, at du ikke kan mærke dine følelser. Hvis du ikke har lært at lytte til signalerne fra dig selv, kan du komme til at behandle dig selv så hårdt, at du rammer din grænse uden at være bevidst om det. Du kan ende i en situation, hvor du ryster af stress eller angst, og alligevel fortæller du måske dig selv, at du “ikke kan mærke dine grænser”. På den måde kan det blive en selvforstærkende effekt, hvor du overhører dig selv, i stedet for at du accepterer din krops tydelige signaler
- Du tror, at din intuition forhindrer dig i at nå dine mål. Hvis du er vant til at betragte dine følelser som din fjende og en forhindring, der skal overvindes, kan du hurtigt komme til at tolke alle dens signaler på den måde. Det forhindrer dig i at bruge intuitionens indsigt som et redskab til at blive endnu mere målrettet
Vil du gerne lytte mere til dig selv – og stole på de ting, du mærker?
Klik her, og se de 3 måder jeg kan hjælpe dig på