10 konsekvenser af at opleve svigt

Svigt kan sætte dit liv i backgear, men det kan også give dig nye perspektiver, som gavner dig.

Alle mennesker oplever svigt i løbet af livet – enten i større eller mindre grad. Det kan give dig ar på sjælen, men også dybde, empati og selvstændighed.

10 konsekvenser af at opleve svigt

  • Det kan tage dit følelsesmæssige, mentale og fysiske overskud at bære på den ubearbejdede smerte, fordi den hele tiden ligger lige under overfladen, og uden du mærker det, kræver meget energi at holde væk fra din bevidsthed
  • Den ubearbejdede smerte ved at blive overladt fysisk eller følelsesmæssigt til dig selv før du var klar til det, kan give dig en grundlæggende mistillid til andre menneskers styrke – og til deres evne og vilje til at tage ansvar
  • Hvis du som barn har savnet beskyttelse, og har været vant til at føle et ansvar for dine forældre, kan den ubearbejdede smerte gøre, at du senere i dit liv får svært ved at føle dig tryg nok til at slippe paraderne og modtage omsorg fra andre
  • Hvis du har oplevet at stå helt alene med dine følelser som barn, og ikke har fået nogen som helst hjælp til at rumme din angst, smerte, sorg, frustration, skyld, skam, vrede osv., kan det blive svært for dig at rumme dine følelser som voksen. Det kan risikere – uden at det overhovedet er din intention – at give dig en usympatisk og uhensigtsmæssig opførsel som voksen, indtil nogen hjælper dig til at kunne bære dig selv
  • Længslen efter at blive beskyttet, forstået og elsket kan gøre dig blind overfor andre menneskers dårlige behandling af dig. Behovet for tryghed kan få dig til at overgive dig til mennesker, som viser dig den mindste velvilje, selvom de har en adfærd, der nedbryder dit selvværd
  • Du har mulighed for at udvikle en helt særlig respekt og taknemmelighed overfor livets privilegier, fordi du på et tidligt tidspunkt har mærket på din egen krop, at de ikke altid kommer af sig selv
  • Hvis du får forholdt dig til og bearbejdet den smerte og den angst, som kan følge med oplevelsen af at skulle opfinde og bære dig selv i en tidlig alder, har du mulighed for som voksen at udvikle en unik følelsesmæssig styrke til at være præcis den person, du er. Det har med tiden mulighed for at blive til en stor integritet
  • Hvis du får taget afsked med håbet om at blive beskyttet og forstået af dine forældre, og har overskud til at gennemleve den smerte, der følger med, får du mulighed for at udvikle en dyb følelsesmæssigt indsigt i farerne ved at blive styret af forkerte ledestjerner. Den indsigt kan ende med at gøre dig ekstremt god til at sætte grænser, og har mulighed for at give dig en stor respekt for andre menneskers behov for at sig fra og passe på sig selv
  • Du har mulighed for at få en følelsesmæssig indsigt i, hvad der kan give andre personer usympatisk opførsel, fordi du har oplevet det på din egen krop. Det kan give dig en unik evne til at acceptere og elske mennesker dybt inde på trods af, at deres liv og handlinger ikke altid ser så kønt ud på overfladen
  • Hvis du gennemlever smerten, giver den oplevelse dig mulighed for i særlig grad at få udviklet din empati i forhold til andre mennesker, som oplever svigt og andre typer smerte i deres liv. Det kan medvirke til at udvikle nye nuancer af dit verdensbillede og gøre dig til et meget kærligt menneske

Vil du have mere tillid og imødekommenhed i dine relationer?

Klik her, og se de 3 måder jeg kan hjælpe dig på

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.