10 spørgsmål til kæresten

Vil du gerne gøre forholdet til din kæreste endnu dybere? Det kan du gøre ved at stille de rigtige spørgsmål til din kæreste. Det åbner nemlig følelserne i mellem jer. Her får du 10 spørgsmål, som kan skabe ny spænding og tiltrækning i forholdet.

Hvis du savner lidt mere dybde og åbenhed i mellem dig og din kæreste, så kan det være en enkel og effektiv hjælp at bruge lidt tid på at udspørge hinanden om personlige emner. Hvis I stiller hinanden de rigtige spørgsmål, så kan det faktisk være med til at åbne følelserne i mellem jer på en helt ny måde.

Herunder får du eksempler på 10 spørgsmål, som I kan stille hinanden på skift, og som kan åbne følelserne i mellem jer.

10 spørgsmål til kæresten

  • Hvornår er du allermest forelsket i mig? Hvad kan sætte blus på dine følelser? Er der noget i min måde at være på, som du er særligt vild med?
  • Hvad kan give dig lyst til at have sex med mig? Hvornår er du allermest seksuelt tiltrukket af mig? Er der noget ved min måde at være på, som du synes er særligt erotisk?
  • Hvornår føler du dig allermest elsket af mig? Hvornår føler du dig allermest begæret af mig?
  • Hvilke følelsesmæssige behov har du? F.eks. fysiske kærtegn, sex, tid sammen, opmærksomhed, lytten, samtale, respons, modspil, gode råd, små gaver, bekræftende ord, tryghed, hjælp, tjenester, støtte, opbakning og loyalitet. Hvad er dine 3 største behov? Hvordan kan du konkret lide at få dine behov dækket?
  • Hvilke af dine følelsesmæssige behov synes du jeg er god til at dække i hverdagen? Hvad gør det ved dig, når jeg dækker dine behov ved at vise dig kærlighed på en måde, du godt kan lide? Hvordan bliver dine følelser påvirket? Påvirker det dine handlinger over for mig bagefter?
  • Hvad synes du kan være sværest at bede om fra mig? Lader du nogle gange være med at bede om det, selvom der er noget du savner? Hvorfor? Hvad er konsekvensen for dine følelser for mig, hvis du ikke får dine behov dækket?
  • Hvilke følelsesmæssige grænser har du brug for, bliver respekteret i parforholdet? F.eks. tid for dig selv, sove længe, ingen dominans og indblandning, frihed til at se dine venner, privatliv på mobil og mail? Er der f.eks. en bestemt type kritik, du ikke kan lide? Er der en bestemt tone og opførsel fra min side overfor andre kvinder/mænd som du ikke bryder dig om, fordi det gør dig jaloux? Hvad er dine 3 vigtigste grænser? Hvordan kan du konkret lide at få dine grænser respekteret?
  • Hvilke af dine følelsesmæssige grænser synes du jeg er god til at respektere i hverdagen? Hvad gør det ved dig, når jeg respekterer dine grænser? Hvordan bliver dine følelser påvirket? Påvirker det dine handlinger over for mig bagefter?
  • Hvilke grænser synes du det er sværest at udtrykke overfor mig? Lader du nogle gange være med at sige fra, selvom du har brug for det? Hvorfor? Hvad er konsekvensen for dine følelser for mig, hvis du ikke får respekteret dine grænser?
  • Hvad kan gøre dig forelsket, frastødt, tilgivende, vred, taknemmelig, længselsfuld, lettet, skyldbetynget, stolt, skamfuld, tryg, jaloux, imødekommende, irriteret, glad, ked af det (vælg selv en følelse ud) i forhold til mig og generelt i dit liv? Hvordan reagerer du typisk, når du har det sådan? Er der noget du har brug for fra mig, når du har det sådan?

 

Personlige spørgsmål om følelser og værdier

 

 

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar