10 typer adfærd der skaber konflikter

Har du mange konflikter med din partner? Måske er du selv med til at sætte dem i gang.

Hvis du har mange konflikter med din partner, er det måske fordi du selv kommer til at så kimen til dem, uden du er opmærksom på det.

Her får du 10 eksempler på forskellige typer adfærd, der kan resultere i konflikter.

10 typer adfærd der skaber konflikter

  • Hvis du ikke kender dine følelsesmæssige behov, og derfor i længere tid accepterer at leve i parforholdet uden at få dem opfyldt. På den måde kan du komme til at vænne din partner til at behandle dig på en måde, som i virkeligheden forsømmer dig. Når dine behov ikke kan undertrykkes længere, og du helt naturligt begynder at give udtryk for din utilfredshed, kan din partner måske have svært ved at rumme og forstå dine krav, og det kan skabe konflikter
  • Hvis du ikke er opmærksom på dine grænser, og derfor ikke tager dem alvorligt. Det gør det svært for dig at sige fra over for din kæreste, når han eller hun opfører sig på en måde, du ikke bryder dig om. Over tid kan du risikere at komme til at føle dig kørt over i forholdet, og det får dig måske til at lægge afstand
  • Hvis du accepterer din kærestes krav bare for at få fred, selvom du dybest set ikke har det godt med dem. På den måde risikerer du at bygge en irritation op i dig selv over længere tid, som til sidst kommer til udtryk på en direkte eller indirekte måde
  • Hvis du ikke beder om en undskyldning, når du har brug for det. En undskyldning kan ikke altid redde alting, men i hverdagen kan det gøre en stor forskel. Hvis du ikke fortæller om dit behov, når du har brug for en undskyldning, kan du risikere at dine følelser bliver lavet om til bebrejdelse og irritation i stedet for
  • Hvis du bruger mere energi på at give omsorg og forståelse til din partner end på at give det til dig selv. Det kan gøre det svært for dig at tage dig selv alvorligt ved at repræsentere og udtrykke dine egne behov, grænser, følelser, ønsker og drømme for forholdet. Du risikerer på den måde at blive helt overset i din relation, og det kan give dig en følelse af svigt – og måske jalousi – som kan komme til at skabe konflikter efterhånden
  • Hvis du stiller større krav, end din partner realistisk set kan leve op til. Det kan få din partner til at føle sig utilstrækkelig, trække sig følelsesmæssigt fra dig og love mere end han eller hun kan holde. For dig resulterer det i, at du til sidst bliver skuffet, eller føler dig alvorligt svigtet
  • Hvis du ikke selv leder efter den alvor og de budskaber, der ligger gemt neden under din kærestes brok og kritik, men i stedet lægger afstand til den. På den måde risikerer du at gå glip af vigtig information om, hvordan din adfærd påvirker din kærestes følelsesliv
  • Hvis du bebrejder din partner, når han eller hun tænker, føler og mener noget som du ikke forstår eller deler. Du har altid lov til at være uenig, men hvis du lægger afstand, når din kæreste fortæller om noget, du ikke er enig i, eller kan genkende, risikerer du at skabe en atmosfære, hvor det kun er din egen ærlighed, der er plads til. Det kan få din kæreste til at lukke helt i overfor dig eller blive irriteret på dig 
  • Hvis du ikke siger undskyld, når du kommer til at overskride din partners grænser eller overser nogle behov, men i stedet kommer med forklaringer. Det forhindrer dig i at forholde dig til de reelle konsekvenser af din adfærd, og kan få din kæreste til at lægge lidt følelsesmæssig afstand til dig
  • Hvis du ikke kender dine egne fejl og din egen rolle i konflikten. Det kan resultere i, at du giver din partner hele skylden og ansvaret for en ting, som han eller hun i virkeligheden kun spiller en delvis rolle i. Det kan få din partner til at lægge afstand til dig, det kan gøre det svært at ændre problemet og det kan få et lille problem til at udvikle sig til en kæmpe konflikt

Vil du have bedre kommunikation og færre konflikter i dit parforhold?

Klik her, og se de 3 måder jeg kan hjælpe dig på

 

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.