10 ulemper ved konstruktiv kritik

Afviser du kritik, når den ikke er konstruktiv? Hvis du kun lytter til kritik, når den er formuleret konstruktivt, positivt og fremadrettet, risikerer du at gå glip af viden om, hvordan din kærestes følelser bliver påvirket af din adfærd.

Siger du nejtak til ‪kritik‬, hvis den ikke bliver formuleret konstruktivt? Så risikerer du at gå glip af vigtig og ufiltreret viden om, hvordan du selv påvirker din kæreste med din adfærd‬.

Hvis du vil have færre ‎konflikter‬, kan du give dig selv en gratis gave ved at lytte til kritik fra din kæreste, uanset hvordan den bliver serveret.

Nedenunder brokkeriet kan du nemlig høre en række alvorlige ønsker, drømme og grænser, som måske har noget med dig selv og din egen adfærd at gøre. Når din kæreste brokker sig, er det en reaktion, der kommer frit fra leveren.

Du har med andre ord et helt ægte billede af, hvad din kæreste føler. Hvis de følelser har noget med dig at gøre, kan du betragte reaktionen som et spejl af de konsekvenser, der er af din opførsel over for din kæreste.

10 ulemper ved at få konstruktiv kritik

  • Hvis kritikken bliver fremlagt på en høflig og kontrolleret måde, risikerer du at undervurdere alvoren bag
  • Du bliver ikke så ramt af det følelsesmæssigt, og har derfor ikke det samme incitament til at ændre på din adfærd
  • Hvis du kun lytter til konstruktive forslag, har du ikke mulighed for at finde ud af, hvordan det præcist er, du overskrider din kærestes grænse, og du kan derfor ikke forholde dig til det
  • Du risikerer at overskride din kærestes grænse på den samme måde igen og igen uden at se det selv. Du mærker måske bare konsekvenserne af din adfærd uden at forstå, hvad det helt konkret er, der sætter gang i de konsekvenser
  • Din kæreste får ikke luft for sine følelser i samme grad, som hvis kritikken blev præsenteret umiddelbart. Det kan have den konsekvens, at han eller hun går rundt med en irritation overfor til dig, som risikerer at komme til udtryk på en indirekte måde senere hen
  • Du får ikke mulighed for at indse og acceptere, at du af og til overskrider andre menneskers grænser. Derfor får du ikke integreret det som en del af din identitetsfølelse, og lærer ikke hvordan du kan elske dig selv på et ærligt og ægte grundlag. Hvis du ikke accepterer, at du en gang i mellem er en klaphat, har du ingen mulighed for at elske den side af dig selv
  • Du mærker ikke hvilke følelsesmæssige konsekvenser din adfærd har for din kæreste, fordi han eller hun ikke udtrykker det direkte
  • Hvis kritikken er formuleret meget konstruktivt og fremadrettet, kan det blive svært for dig at afsløre, at der overhovedet er tale om kritik, og det kan mindske dine muligheder for at sige fra overfor den
  • Når du får konstruktiv kritik, forudsætter det som regel, at situationen er præget af en form for kontrol af følelserne. Den kontrol kan fratage både dig og din kæreste en mulighed for at være åbne og ærlige over for hinanden, og få luft for hvad I egentlig tænker og føler
  • Du bliver måske mere venligt stemt over for din kæreste, hvis han eller hun kritiserer dig på en meget imødekommende og høflig måde. Det kan få dig til at miste din kritiske sans, så du bliver lettere at manipulere til at opføre dig på en bestemt måde10 fordele ved at få konstruktiv kritik

10 fordele ved konstruktiv kritik

  • Du bliver ikke ramt på dine følelser i samme grad, og har derfor mindre risiko for at blive bragt helt ud af balance, når du skal lytte til kritikken
  • Der er mindre risiko for at kritikken skader dit selvværd
  • Du har mindre risiko for at blive angst for f.eks. at blive straffet, og det kan gøre det meget lettere for dig at koncentrere dig om indholdet af kritikken, så du har større chance for at lære af den
  • Du skal ikke bruge energi på endeløse spekulationer om, hvorvidt du nu er god nok som menneske, og har derfor meget mere overskud til at fokusere på at forholde dig til essensen i kritikken
  • Du mærker, at din kæreste vil dig det godt, og det kan få dig til at åbne op, og lytte meget til hans eller hendes forslag
  • Du mærker, at din kæreste er i stand til at bevare selvkontrollen i stedet for at rive hovedet af dig, og det kan få din respekt for ham eller hende til at vokse, så det er lettere for dig at lytte til budskabet
  • Du mærker at din kæreste ikke er ude på at ramme dig personligt eller på dine følelser. Det gør det muligt for dig at bruge din energi på at forholde dig til essensen af kritikken, fordi du slipper for at skulle beskytte dig selv følelsesmæssigt
  • Du mærker, at din kæreste er i stand til at fokusere på essensen og de fremadrettede ønsker, og det kan give dig tillid til ham
  • Der er mindre risiko for at kritikken udvikler sig til en konflikt
  • Der er mindre risiko for, at du laver eventuelle sårede følelser om til et angreb på din kæreste

Vil du have mere tydelighed og ærlighed i dit parforhold?

Klik her, og se de 3 måder jeg kan hjælpe dig på

 

Artikler om modspil og konfliktskyhed i parforhold

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.