6 grunde til at dine dates vil være venner

Vil dine dates være venner når du vil være kærester? Måske er det fordi, du ikke giver dem en chance for at blive forelsket i dig.

Hvis du har oplevet at dine dates hellere vil være venner end kærester, så kan det være fordi, du selv kommer til at forhindre dem i at blive forelsket i dig.

Ingen kan få følelser for dig, hvis ikke du viser, hvem du virkelig er.

 

6 grunde til at dine dates vil være venner

  • Bliver du valgt fra som kæreste, kan det være fordi du lægger låg på dig selv, og ikke fortæller om, hvad du virkelig har lyst til med dit liv generelt og lige nu og her. Når du står ved dine længsler og drømme, så kan det ellers næsten skabe en direkte port ind til nærheden, fordi du på den måde blotter dine værdier og dine behov, som er noget meget personligt. Fortæl om hvad du drømmer om: Drømmer du f.eks. om et liv hvor du arbejder meget eller et liv med fred og ro? Fortæl hvad du længes efter lige nu er her: Har du f.eks. lyst til at sidde inde eller ude? Kaffe eller øl? Stå ved dine længsler i det små og i det store. Fortæl det hele, så længe du lader være med at give din date en opfattelse af, at det kunne være ham eller hende der skal opfylde de drømme. Det lyder så banalt, men bare dét, at du ikke lægger låg på dine længsler, er nok til at bidrage til åbenheden i mellem jer
  • Bliver du ikke rigtigt set som kæreste-potentiale, kan det være fordi du er for lukket om, hvem du egentlig er som menneske. Ikke fordi du ikke vil være åben, men måske fordi du ikke har træning i, hvordan du kan åbne dig og fortælle om dig selv. At være åben handler dels om, at du fortæller om, hvad du har oplevet i livet, men det handler også om hvordan de oplevelser har påvirket dig og hvad de har gjort ved dig følelsesmæssigt. Derudover kan du være åben ved at fortælle om dine holdninger og værdier i stedet for at lægge for meget vægt på f.eks analyser og definitioner
  • Det er godt for kemien, at du er åben, men åbner du dig op for hurtigt, kan du omvendt risikere, at det slukker noget i forbindelsen i mellem jer. Sørg for at du kun gradvist blotter dig selv og viser din sårbarhed, og at du ikke smækker det hele på bordet fra første møde. Du skal mærke efter, om du selv mener, det er realistisk at din date kan håndtere den sårbarhed, du viser – i stedet for blot blindt at stole på, at alt lander i de kærligste hænder. Hvis ikke du selv mærker efter og vurderer, hvor I er, risikerer du at din åbenhed bliver brugt imod dig, og ender i et svigt, som kan gøre det svært for dig at åbne dig igen for en anden på et senere tidspunkt
  • Hvis dine dates ser dig mere som en ven end som en kæreste, kan det være fordi du er god til at være fjollet, men ikke at tør at være alvorlig. Det kan sagtens være opbyggende for kemien, at der er masser af humor i mellem jer, men hvis du ikke også kan være alvorlig, så kan det være svært for din date virkelig at mærke dig på et følelsesmæssigt plan. Hvis du ikke kan sige noget du virkelig mener, mens du ser din date i øjnene, så kan det virke som om, at du selv prøver at holde en afstand og ikke er klar til en dybere nærhed
  • Har du har oplevet at blive placeret i venne-boksen, så er det måske fordi du er flov over dig selv og din livshistorie. Måske føler du, at dine præstationer eller dine oplevelser på et eller andet plan er lidt utilstrækkelige. Du forventer måske ubevidst at blive dømt eller kasseret, fordi du ikke selv mener, at du er god nok. Hvis du har den følelse, kan du komme til at forhindre dig selv i rigtigt at åbne dig og vise hvem du er. På den måde kan du risikere at fremstå som en bleg, blodfattig og uinteressant skygge af dig selv, som ingen kan få følelser for. Hvis du vil lave om på det, skal du arbejde på for alvor at være loyal over for dig selv og stå ved alle dine valg og fravalg i dit liv
  • Hvis du har prøvet et par gange i dit liv at blive kasseret som kærestepotentiale, så kan det også være fordi du ikke selv spørger nok ind til dine dates. Du skal spørge og spørge og spørge. Når du har fået et svar, så stil ekstra uddybende spørgsmål. Hvis du kun taler om dig selv eller om alle mulige ting og sager ude i verden, men ikke går på opdagelse i det menneske, der sidder over for dig, så har I ikke en chance for at skabe den nærhed eller kemi, der skal til. Spørg gerne til faktuelle ting om din dates livshistorie, men sørg også for at bruge en del af dit krudt på at spørge til følelser, holdninger, meninger og værdier. Når du får din date til at fortælle om sig selv fra en helt subjektiv vinkel, så er du allerede selv med til at skabe den kemi lige dér

Vigga Wagtberg, terapeut og parterapeut
I løbet af de sidste 10 år har jeg hjulpet mere end 1000 mennesker med at skabe trygge relationer og lette skuldrene fra vildfarne byrder.

Skal jeg også hjælpe dig?

Se ledige tiderSe priserSe anmeldelser

Artikler om at blive klar til et forhold

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.