6 grunde til at dit parforhold føles kedeligt

Mangler du spænding i dit parforhold? Hvis dit parforhold føles lidt kedeligt, er det måske fordi der mangler åbenhed imellem dig og din partner.

Savner du lidt mere spænding og tiltrækning i dit forhold? Hvis I savner spænding, så er det hverken fordi at du eller din kæreste er kedelige. Til gengæld kan det hænge tæt sammen med, at I mangler mere åbenhed i mellem jer.

Hvis der er emner, I ikke får talt om, kan det hurtigt få den virkning, at I bliver lidt overfladiske i jeres måde at kommunikere på, og det kan få parforholdet til at føles kedeligt.

Intet er mere spændende og dramatisk end den skinbarlige sandhed. Når der står et menneske overfor dig, som viser sine følelser helt ærligt uden filter og censur, så kan det pludselig føles så spændende, at det næsten bliver lidt i overkanten.

Det er tit grundlæggende den vej du skal gå, hvis du vil have mere spænding i forholdet. Det handler ikke nødvendigvis om at tage i swingerklub og købe sig fattig i sexapparater. Det kan selvfølgelig godt kan være en del af løsningen, hvis det er det I vil, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste handler tværtimod om at tage et lag af, komme et skridt dybere ind i jer begge og se hvad der sker.

6 grunde til at dit parforhold føles kedeligt

Spørgsmål

Mangler du spænding i dit parforhold, kan det skyldes, at I måske ikke helt husker at stille hinanden personlige spørgsmål i hverdagen. Personlige spørgsmål kan f.eks. handle om, hvordan I føler, tænker, reagerer, hvad I har lyst til, hvad I ikke har lyst til og hvordan I har det med forskellige ting i livet. Hvis I begynder at stille hinanden personlige spørgsmål, får i et dybere kendskab til hinanden, som kan skabe spænding og nærhed.

Forventninger

Er tiltrækningen pakket lidt væk, kan det også hænge sammen med, at I ikke udfordrer hinanden ved at fortælle om de naturlige behov, forventninger og krav, som I har til hinanden. Hvis I ikke fortæller hinanden om jeres længsler, drømme og ønsker til parforholdet, så er der en side af jer begge, I pakker lidt væk og aldrig får afsløret for hinanden. Det kan give en overfladiskhed i kommunikationen i mellem jer, som hurtigt tager livet af tiltrækningen.

Kritik

En anden grund til at tiltrækningen mangler, er, at I holder jeres kritik af hinanden tilbage. Hvis I ikke fortæller ikke om det, når I hver især er skuffet, ked af det, vred og irriteret på hinanden, så kommer følelserne aldrig ud, og det kan lægge en dæmper på ømheden og kærligheden imellem jer. På den måde kan I komme til at skubbe hinanden væk i hverdagen – uden at det egentlig er det I vil. I arbejder på det ved at træne jer i at give kritik på en høflig, kærlig og åben måde som tager hensyn til begge parter.

Høflighed

Hvis dit parforhold føles kedeligt, kan det skyldes at I generelt mangler generelt lidt mere åbenhed i mellem jer. Måske kommunikerer I meget høfligt og venligt med hinanden. Det kan sagtens give nærhed, men hvis I aldrig kommer under overfladen, kan det med tiden give en følelse af, at jeres samvær er belagt med teflon. I kan arbejde med det ved at begynde at fortælle hinanden om de ting, I normalt ville holde tilbage.

Uhøflighed

Føles dit parforhold lidt kedeligt for dig, kan det omvendt også skyldes at I taler for uhøfligt til hinanden. Hvis I mangler opmærksomhed, hensynsfuldhed, romantik og kurtiseren i jeres daglige måde at behandle hinanden på, så kan det hurtigt pakke følelserne lidt væk. Med tiden kan I begynde at føle jer som kammerater mere end som elskende. I arbejder på det ved at tænke over de små detaljer i den måde, I behandler hinanden på.

Fysisk nærhed

En helt indlysende grund til, at I mangler nærhed og tiltrækning, er at I er kommet for langt væk fra hinanden fysisk, og glemmer at holde i hånd, at røre ved hinanden, at kysse hinanden godmorgen og godnat, at I ikke ligger sammen tæt og ser film og at I falder i søvn hver for sig uden først at ligge lidt i ske. Kommer I langt væk fra hinanden fysisk, så fjerner I jer også fra hinanden følelsesmæssigt. I kan arbejde på det ved simpelthen at lave nogle aftaler om at ligge lidt sammen hver dag uden at tale sammen – eller hvad I nu ellers har lyst til. Det kan være en god idé efter en periode med manglende seksuel tiltrækning, fordi det kan være med til at varme følelserne lidt op.

Vil du have mere liv og tiltrækning i dit parforhold?

Klik her, og se de 3 måder jeg kan hjælpe dig på

 

Artikler om tiltrækning i parforhold

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.