9 ting der forhindrer dig i at tilgive

Har du svært ved at tilgive en person, der har gjort dig ondt? Måske forhindrer du dig selv i at tilgive.

At tilgive er ikke noget, du kan beslutte dig for at gøre. Det er ikke noget, du selv eller andre kan tvinge dig til.

Du tilgiver først i det sekund, du er klar til det. Dit hjerte kan tilgive, når du inden da først har været igennem en nødvendig proces med dig selv og med den person, der har forvoldt dig smerte.

9 ting, der forhindrer dig i at tilgive

  • Hvis du føler dig presset, og derfor tvinger dig selv til at tilgive med dit hoved, før dit hjerte følger med
  • Hvis du bruger mere energi på at have medlidenhed med den person der bevidst eller ubevidst har forvoldt dig smerte end på at have medfølelse med dig selv. Hvis du, hver gang du nærmer dig din egen sorg og vrede, med det samme tænker, at det kan du ikke være bekendt, fordi den person der har forvoldt dig smerte, selv er svag, og ikke vidste bedre, så holder det dig tilbage fra at gå ind i den proces, der kan give en forløsning til sidst
  • Hvis du ikke først har accepteret, at du har ret til at have de følelser, der er et resultat af, at du er blevet dårligt behandlet. Du har ret til at føle sorg, svigt, vrede, harme og alt hvad der ellers måtte gemme sig i dit hjertes pulterkammer. Hvis du prøver at diskutere med dine følelser ved at overbevise dem logisk om, at de er barnlige, egoistiske og ligegyldige, så kommer du aldrig videre
  • Hvis du ikke først har dykket ned i dine følelser, og svømmet rundt i dem, indtil du er helt færdig. For at kunne gøre det, kræver det, at du overgiver dig til dig selv, og føler en slags loyalitet overfor dig selv og din naturlige reaktion
  • Hvis du ikke først har fået luft for dine følelser overfor den person, der bevidst eller ubevidst har forvoldt dig smerte. Det kan hjælpe meget til din tilgivelse, hvis du – mens du kigger vedkommende i øjnene – får mulighed for at forklare præcis, hvad den person har gjort ved dig følelsesmæssigt
  • Det hjælper dig ikke nødvendigvis at få luft, hvis du gør det på en måde hvor du overanalyserer, overdriver, bebrejder, udpensler sentimentaliteter osv. Det har den konsekvens for dig, at dit vigtigste budskab drukner, og aldrig siver ind. Hvis det skal virke, skal du have fokus på kun tre ting: 1) Præcis referat af handlingen 2) Den følelsesmæssige konsekvens for dig 3) Spørge ind til hvorfor vedkommende opførte sig på den måde
  • Hvis den anden person ikke har forstået, hvad vedkommendes handling har haft af følelsesmæssige og andre typer konsekvenser for dig. Hvis forståelsen ikke er der, kan det være svært at tilgive. Tilgivelsen kan derimod risikere at komme helt af sig selv, så snart du kan se blot en snert af kontakt og forståelse i øjnene på den person, der har forvoldt dig smerte. Det du selv kan gøre, er at skrive ned på forhånd, hvad det er vigtigt at få sagt, så du er sikker på, at det hele kommer ud.
  • Hvis den person, der har forvoldt dig smerte, ikke løber fra sit ansvar ved at sige, at vedkommende enten ikke kunne gøre for sin handling, eller at den ikke er slem som du siger, og at du bare er overfølsom. Hvis du modtager et modangreb i den kaliber, skal du ikke gå ind i det, men fokusere på at beskrive hvilke konsekvenser vedkommendes handlinger har haft for dig
  • Hvis du ikke har fået en undskyldning, kan det også være svært at tilgive. Hvis du først har fået luft for dine følelser, så er det lige til højrebenet for dig at slutte af med stille og roligt at bede om en undskyldning, hvis det er det, du har behov for. Det kræver at du lytter efter, og er modtagelig overfor den undskyldning, der eventuelt måtte komme. Når du har fået luft for dine følelser, og har fået en reaktion, så åbn dine ører så meget du kan, så du er sikker på, at du registrerer helt præcist, hvilken reaktion der kommer

Vil du have mere åbenhed og tillid i dine relationer?

Klik her, og se de 3 måder jeg kan hjælpe dig på

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar