Derfor er du rastløs i dit parforhold

Er du rastløs i dit parforhold? Hvis du føler dig rastløs, er det ikke nødvendigvis fordi der er noget galt med dit forhold. Måske mangler du bare at få dækket dine følelsesmæssige behov.

Hvis der er emner, I ikke får talt om, kan det hurtigt få den virkning, at I bliver lidt overfladiske i jeres måde at kommunikere på, og det kan få parforholdet til at føles kedeligt.

Der er tidspunkter, hvor intet er mere dramatisk end den skinbarlige sandhed. Når der står et menneske overfor dig, som viser sine følelser helt ærligt uden filter og censur, så kan det pludselig føles så spændende, at det næsten bliver lidt i overkanten.

Det er tit grundlæggende den vej du skal gå, hvis du vil have mere spænding i forholdet. Det handler ikke nødvendigvis om at tage i swingerklub og købe sig fattig i sexapparater. Det kan selvfølgelig godt kan være en del af løsningen, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste handler tværtimod om at tage et lag af, komme et skridt dybere ind i jer begge og se hvad der sker.

Derfor er du rastløs i dit parforhold

Behovet for spænding og eventyr hænger meget sammen med ønsket om at mærke du er i live, at sætte dig selv på spil og løbe en risiko for at se hvad du kan vinde. Fordelen ved at have behov for spænding er at du er risikovillig og forandringsklar. Ulempen er at du kan komme til at skabe destruktivt drama hver gang du keder dig. Nøglen til at leve et lykkeligt liv med det behov, er at du respekterer behovet, og derudover at du hele tiden arbejder på at overskride dine egne grænser.

Sådan gør du:

  • Det du kan gøre i forhold til dig selv, er at blive ved med at bryde dine egne grænser. Brug din medfødte nysgerrighed til at undersøge, hvad du er både fristet og skræmt af, og søg i den retning. Se hver eneste dag som en udfordring, hvor du skal ud i verden og sætte dig selv så meget på spil, at nerverne sidder helt uden på tøjet. Stil store krav til din egen personlige udvikling og de ting du vil opnå i livet. Hvis du søger den gambling andre steder i dit liv, bliver det meget nemmere for dig at acceptere ro og tryghed i parforholdet.
  • Hvis din kæreste vil mindske risikoen for at blive droppet af dig en tilfældig torsdag, hvor du pludselig savner at der sker noget nyt, så er det ret vigtigt at han ved hvem han er kæreste med. Du skal give ham kendskab til dit behov så han kan bidrage lidt til at holde tingene kørende. Det kan han gøre ved at drille dig, opføre sig uforudsigeligt på en kærlig måde og overraske dig en gang om måneden. Måske vågner du op hver gang du mærker at du ikke helt ved hvor du har ham. I er derudover nødt til at prioritere løbende at få nye oplevelser sammen. Hvis du ikke selv skal ende med at lave dramaet, bliver han med andre ord nødt til at komme dig i forkøbet.
  • Udover en vis portion uforudsigelighed, er en vigtig nøgle til spænding i dit parforhold, at I bliver ved med at bryde grænser i forhold til hinanden – på en kærlig og respektfuld måde, selvfølgelig. Det kan I gøre ved at være åbne overfor hinanden. Der findes intet større kick end den følelse, som sand åbenhed og ærlighed mellem to mennesker kan give. Det mest geniale er, at det er en kilde som aldrig løber tør, for hver gang ærligheden bliver kedelig, så kan du bare tage den et skridt dybere, og så bliver den pludselig farlig igen. Hvis du keder dig, kan du altid få gang i blodomløbet ved at stille dig selv spørgsmålet “Hvilken sandhed om mig selv, er jeg bange for at sige højt i dag?”.

Den rigtige partner

Du kan gøre en helt masse selv for at få dækket dine behov for spænding og frihed, men det er kun muligt hvis du er sammen med en partner, som er i stand til at imødekomme dig på de her centrale områder. Hvis du har en partner som enten er fuldstændig modsat dig eller helt uforstående overfor dine behov, så kan det godt blive svært for dig at få et forhold, hvor du er så tilfreds at du kan se jer sammen i fremtiden, og har lyst til at blive.

Måske skal du gøre dig nogle seriøse overvejelser om, hvorvidt dit nuværende forhold kan bære de ting du ønsker dig af jeres fælles fremtid. Du skal først og fremmest tage en snak med ham, hvor du fortæller ham hvad du har brug for fra ham, så han kan komme med sin reaktion. Derudover skal du også bruge energi på selv at mærke efter og reflektere over mulighederne.

Herunder får du tre forslag til spørgsmål du kan stille dig selv, som kan hjælpe dig til at afgøre, om du vil blive eller gå.

3 spørgsmål du kan stille dig selv

  • Hvilke konkrete krav skal min partner kunne indfri, hvis han skal bidrage til at dække mine behov i fremtiden?
  • Er det realistisk at min partner kan bidrage tilstrækkeligt til at dække mit behov fremover?
  • Hvad er konsekvenserne for mine følelser for ham og min livskvalitet, hvis han ikke kan imødekomme mig?

Vil du have mere liv og spænding i dit parforhold?

Klik her, og se de 3 måder jeg kan hjælpe dig på

 

Artikler om tiltrækning i parforhold

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.