Er det okay at sige nej?

Tvivler du på, om du har ret til at sige nej? Det kan være et tegn på, at der er usunde dynamikker på spil i dine relationer.

Det er en din ret som menneske at have lov til selv at vælge til og fra på dine egne vegne.

Hvis du tvivler på, om du har ret til at sige nej, kan det være et symptom på, at de relationer, du er en del af, ikke efterlader plads til dig og derfor er usunde og ubalancerede.

Hvis du skal have et sundt liv, er det en forudsætning, at du har lov til selv at vælge til og fra i dit liv. Det betyder, at du har lov til altid at sige nej. Hvis du tvivler på, om du har den ret, er du præget af relationer, hvor du ikke bliver anerkendt på din grundlæggende menneskelighed.

Du må sige nej til f.eks…

  • at være en del af relationer, du ikke ønsker at være en del af
  • at deltage i arrangementer, som du ikke har det godt i, eller som er spild af tid for dig
  • berøring, fysisk intimitet og sex, som du ikke ønsker
  • samtaler, som udfolder sig på en måde, du ikke har det godt med
  • at hjælpe andre mennesker, hvis det ikke giver mening for dig
  • at være nem og sød at være sammen med

Hvordan ved du, om det er okay at sige nej?

Du har lov til at vælge, hvad du vil med dig. Du er født som et frit menneske. Det har den betydning, at ingen ejer dig, og at du ikke skylder andre noget, med mindre du selv vælger det.

Du har altid ret til at sige nej til…

  • At give noget, som du ikke ønsker at give
  • At være noget, som du ikke ønsker at være
  • At gøre noget, som du ikke ønsker at gøre

Din tid, din opmærksomhed, dine holdninger, dine mål, din krop og dine handlinger er alt sammen noget, du selv har ret til at råde over. Du skylder ingen forklaringer på, hvorfor du vælger, som du gør. Du har ret til at vælge på dine egne vegne alene af den grund, at det er dét, du ønsker.

I en sund relation vil du altid blive anerkendt i din ret til selv at vælge hvad du vil give, hvad du vil være, og hvad du vil gøre.

Hvis du oplever i en relation, i en gruppe, i din familie eller på din arbejdsplads, at du ikke bliver anerkendt i din ret til at råde over over dig selv på de 3 områder, så er relationen eller miljøet ubalanceret.

Grunde til at du tvivler på, om du har ret til at sige nej

  • Du er vant til i dine relationer, at dine grænser har mindre betydning end andres behov
  • Du er vant til, at dine relationer primært udfolder sig på andres præmisser
  • Du har oplevet konsekvenser af at sige nej, som har overvældet dig. Måske har du prøvet at blive bebrejdet, nedgjort eller skældt ud, når du har sagt nej, og det har skræmt dig, så du har svært ved at mærke, hvad du selv synes, er OK

Hvordan bliver du bedre til at sige nej?

  • Hvis du har gamle oplevelser med at sige nej, der har været ubehagelige for dig, kan du have brug for at bearbejde de oplevelser. Det hjælper til at få renset ud i den angst, skyld og skam, du uretmæssigt måske bærer rundt på. Når du får renset ud i angst, skyld og skam, vil de gamle oplevelser ikke længere få lov til at forhindre dig i at passe på dig selv i dag
  • Hvis du føler dig skræmt ved tanken om at sige nej, så kan det være et tegn på, at du er i en relation, hvor den anden part kan true dig eller presse dig på et område, hvor du føler dig sårbar, utilstrækkelig eller magtesløs. Hvis det er tilfældet for dig, så kan du have brug for helt konkret hjælp til, hvad du skal gøre og sige i situationen. Du kan have brug for hjælp til at forstå og hvile i de rettigheder, du har som menneske – og vejledning i, hvordan du konkret kan stå op for dig selv
  • Du skal være opmærksom på, hvad du forventer af den anden part i relationen. Har du forventninger til den anden part, som du ikke selv er bevidst om – og som du måske ubevidst kommer til at stille den anden part til regnskab for? Hvis det er tilfældet, så kan det være nødvendigt for dig at forholde dig til dine egne forventninger, før det for alvor kan lykkes for dig stå stærkt, når du selv siger fra den anden vej

Vigga Wagtberg, terapeut og parterapeut
I løbet af de sidste 10 år har jeg hjulpet mere end 1000 mennesker med at skabe trygge relationer og lette skuldrene fra vildfarne byrder.

Skal jeg også hjælpe dig?

Se ledige tiderSe priserSe anmeldelser

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

Share

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.