Er min partner narcissist?

Føler du ikke, at der er plads til dig i dit parforhold? Det kan skyldes, at dit parforhold er præget af narcissistisk adfærd.

I et sundt parforhold er det vigtigt og naturligt, at dine grænser bliver respekteret. Skal du kæmpe for at få plads til dig, er det et tegn på, at noget er usundt i dit parforhold.

Usunde og narcissistiske dynamikker i et parforhold er, når dine og din partners grænser ikke bliver prioriteret lige højt. Det er usundt for relationen og usundt for dit selvværd, hvis det er dig, der ikke bliver prioriteret.

Er din partner narcissist?

Et sundt og trygt parforhold er kendetegnet ved, at du kan regne med at blive hørt, når du har noget på sinde. Hvis du taler om dine følelser på en måde, hvor du holder dig helt på egen banehalvdel og desuden formulerer helt konkret, hvad du ønsker, er det sundt, at du forventer at blive hørt og taget alvorligt.

Hvis du holder dig på egen banehalvdel og udtrykker dine ønsker konkret, men alligevel ikke føler dig hørt, kan det være et tegn på, at dit parforhold er præget af usunde dynamikker.

Eksempler på usund og narcissistisk adfærd i parforholdet: Dine oplevelser og følelser bliver mødt med:

  • “Det er din egen skyld“
  • “Du ser syner“
  • “Det du vil, er ikke vigtigt“
  • “Du er besværlig“
  • “Du er overfølsom“
  • “Du synes jeg er et forfærdeligt menneske“
  • “Du synes ikke, jeg duer til noget“
  • “Det gør du også selv“
  • “Du er ikke tilfreds med noget, jeg gør“
  • “Du stiller for store krav“

Eksempler på sund adfærd i parforholdet: Dine oplevelser og følelser bliver mødt med:

  • “Det er jeg ked af at høre“
  • “Det var ikke min mening at gøre dig ked af det eller vred“
  • “Tak fordi du fortæller mig, hvordan du har det“
  • “Jeg vidste ikke, min adfærd påvirker dig på den måde“
  • “Jeg er overrasket over at høre, hvordan du har det, men det er vigtigt for mig“
  • “Hvad har du brug for fra mig?“
  • “Hvad kan jeg gøre en anden gang?“
  • “Tak for din åbenhed, men jeg kan ikke give dig lige dét, du beder om“
  • “Tak fordi du er ærlig, men dét du ønsker fra mig, passer ikke til den måde jeg ønsker at leve på“
  • “Hvis jeg skal imødekomme dit behov, vil jeg gå over mine egne grænser, og det ønsker jeg ikke“

Et sundt parforhold er ikke, at du og din partner altid er enige. Et sundt parforhold er, at du altid bliver taget alvorligt – også når I er uenige.


Vigga Wagtberg, terapeut og parterapeut
I løbet af de sidste 10 år har jeg hjulpet mere end 1000 mennesker med at skabe trygge relationer.

Skal jeg også hjælpe dig?

Se ledige tiderSe priserSe anmeldelser

Artikler om grænser i parforhold

Kunne du lide indlægget?

    Hvis du tror, at dine venner vil få noget ud af artiklen, må du meget gerne dele den med dem. Du finder knapper til deling på alle sociale medier lige herunder.
    Få besked, når jeg udgiver tips om personlig udvikling og parforhold ved at synes godt om mig på Facebook eller skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Coaching Psykoterapi Parterapi

 

Share

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.