Aslak Estrup fik en livskrise da han fyldte 30. Det bragte ham ind i personlig udvikling, som i dag har gjort ham til ekspert i mænds livsovergange. Hør mit interview med ham her.
I 2013 startede jeg en interviewrække med titlen “Fordelen ved en ulempe”. Den består af interviews med forskellige mennesker, som har brugt en udfordring, et irriterende karaktertræk eller en smerte i livet som motor for personlig udvikling og en kilde til selvindsigt.
Livskriser: Interview med Aslak Estrup
Mandegruppeleder Aslak Estrup oplevede en dyb livskrise da han fyldte 30 år. Det satte gang i en lang rejse for ham, hvor han lærte sig selv at kende på en helt ny måde ved at søge ud i naturen og dyrke det indadvendte liv. I dag er han ekspert i mænds livsovergange. Her i interviewet fortæller han om, hvorfor livet i en periode kan blive til en krise, og om sit arbejde med at føre mænd igennem dem. Aslak arrangerer såkaldte vision quests eller visionssøgninger for mænd. Det er ophold i naturen som varer flere dage, og gennem tomheden og indadvendtheden bringer mænd i kontakt med deres inderste livsvilje.
Hør interviewet her:
Interviewet blev bragt på Den 2. Radio i januar 2014.