Sebastian er vokset op i det tidligere Østtyskland, hvor overvågning og kontrol var en almindelig del af hverdagen. Lyt med her, når han fortæller om en opvækst i et samfund uden basale frihedsrettigheder.
Kan du forestille dig et liv, hvor du ikke må besøge din familie, hvor du risikerer at blive aflyttet i dit hjem, og hvor du ikke må spille Matador, fordi det ikke harmonerer med statens politiske overbevisning?
Under de forhold har Sebastian levet de første 20 år af sit liv. Han er nemlig født og opvokset i Østtyskland, hvor borgerne blev nægtet basal personlig frihed.
Undertrykkelse i Østtyskland: Interview med Sebastian
Det er ikke mere end 24 år siden at borgerne i det tidligere Østtyskland levede med overvågning, kontrol og forfølgelse som en almindelig del af hverdagen.
Der er Sebastian født og opvokset inden han i 2003 flyttede til Danmark. I denne udsendelse fortæller han om sine oplevelser fra det almindelige østtyske liv – og især fra militæret, hvor alle unge mænd blev tvunget til at gøre 3 års tjeneste, hvis de ville undgå personlig straf og forfølgelse af deres familier.
Hør interviewet her:
Interviewet blev bragt første gang på Den2Radio.dk i 2013